Ekstrem powerbank

Lad os bare slå det fast med det samme: Den nye Powerbank fra Sandberg er ikke til lommen. Den er med sine 2 kg faktisk heller ikke egnet til tasken. 

Det er en Powerbank, man har med på camping eller festival, hvor man stiller den fra sig. Så er der strøm!

Med en kapacitet på 42.000 mAh og et væld af forskellige udgange samt en ret kraftig lygte er det mange behov, der dækkes på én gang. For eksempel er der en 12V udgang som den i bilen, så køleskab, kaffemaskine e.lign. med "cigartænderstik" kan tilsluttes.

Erling Hoff Petersen, salgsdirektør hos Sandberg A/S, siger: "Vores målsætning var at skabe et produkt, som for eksempel campister kan bruge til at holde gang i alt muligt elektronisk og elektrisk udstyr - også når man ikke er på en campingplads med stikkontakt. Så kan man have strømmen med hjemmefra i stedet."

Survivor Camper Powerbank er en del af Sandberg Active serien; en række outdoor gadgets af høj kvalitet.

Varenr.: 420-45
kr. 1.999,00
Vejl. udsalgspris inkl. moms.