Lille mus giver stor succes


P R E S S E M E D D E L E L S E

%n%
Sandberg har stor succes med den lille trådløse mus, der markedsføres som "Sandberg Wireless Mini Mouse". Det er specielt brugere af bærbare computere og børn, der bliver begejstrede over den smarte lille sag.

Et lille tryk på den sølvfarvede knap på toppen af musen, og den kompakte USB-modtager stryger ud af musens ene ende. Ind i computeren med den, og straks er den trådløse mus klar til brug. Her er ikke noget med besværlige ID-opsætninger eller pairing-koder, der skal indtastes. Det er angiveligt en af årsagerne til den lille mus' store succes.

Erling Hoff Petersen, salgsdirektør hos Sandberg A/S, siger om musen: "Det er jo et helt enkelt koncept. Det er let at se fordelene, og så er den tilmed lille og sød. Ingen kabler eller besværlig opsætning, ingen stor mus i tasken og intet behov for museplader. Den kører faktisk fint på et togsæde eller et par jeans. Og modtageren bliver aldrig væk i tasken, for musen sluger den når man er færdig og spytter den ud igen, næste gang man har brug for den."

Som man har set det så mange gange før, er det de enkle løsninger, der vinder. Minimusen fra Sandberg er ingen undtagelse. At musen, som iøvrigt har ikke mindre end 5 års garanti, så bliver solgt til en meget lav pris er bare med til at gøre succes'en endnu større.

Erling Hoff Petersen forklarer om det med børnene: "Egentlig var vores første tanke at målrette musen udelukkende til folk der arbejder på farten. Men da jeg havde en af de første prototyper med hjemme, faldt mine egne børn straks over den. De syntes bare det var fedt at der nu var kommet en mus i børnestørrelse. Jeg nænnede ikke at fortælle dem, at det egentlig slet ikke var meningen, men besluttede i stedet at markedsføre musen til såvel laptopbrugere som børnehænder."

Sandberg Wireless Mini Mouse er ude i de fleste velassorterede butikker. Der henvises også til nærmeste forhandler på www.sandberg.it.

Varenr.: 630-87
kr. 179,00
Vejl. udsalgspris inkl. moms.